Støttet af Kulturministeriets bevilling til almenkulturelle tidsskrifter
november 1999
Det analoge folketing
Folketinget er ikke klar til det digitale Danmark. Det viser en test Søndag Aften har gennemført med e-breve til samtlige folketingsmedlemmer. Vi venter stadig på mange svar...
Den 29. november offentliggøres resultatet af arbejdet med Det digitale Danmark. En række af perspektiverne og mulighederne i det kommende digitaliserede samfund vil blive sat til debat.
Søndag Aften har valgt at tage forskud på den del af debatten, som kommer til at handle om det digitale demokrati.
Vi gennemførte i oktober en test ved at sende e-breve til samtlige folketingets medlemmer. Resultatet af testen kan opsummeres sådan:
Under halvdelen svarede på et e-brev
Kvinderne svarede hurtigst
Regeringspartierne var mest sløve
Folketinget som institution er ikke klar til de digitale dialoger
Hurtige svar
De fleste svar kom straks. Det svarer glimrende til den almindelge opfattelse af internet som et hurtigt kommunikationsredskab.
Vi havde naturligvis ikke forventet at få svar fra alle de 164 folketingsmedlemmer. Men vi havde håbet på en betydeligt højere svarfrekvens. Såfremt brevene var sendt med almindelig post, ville svarprocenten givetvis have været langt højere. (Tag det roligt, MF'ere og sekretærer, vi gennemfører ikke en sneglepost-test!).
Regeringspartierne udmærker sig ved, at samtlige folketingsmedlemmer har e-adresser. Til gengæld var svarprocenten langt lavere blandt regeringspartiernes folketingsmedlemmer end både højre- og venstrefløj.
Svarprocenten i regerinsgparteierne var kun 34%, hvorimod 47% af højre side af salen svarede og hele 61% på venstre side.
Regeringspartiernes få svar underbygges af at de, der svarer, sender og modtager færre e-breve end oppositionspartierne. Regeringspartiernes folketingsmedlemmer sender i gennemsnit 20 e-breve ugentligt, venstrefløjspolitikerne sender 30 e-breve og højrefløjens repræsentanter sender 45 e-breve.
Regeringspartiernes medlemmer modtager 40 e-breve, venstrefløjens 45 og højrefløjens 55 e-breve. Til gengæld er regeringspartierne flittige netsurfere med 2 timer ugentligt, venstrefløjen surfer ½ time ugentligt og højrefløjen 1½ time ugentligt.
Næsten uden undtagelse siger alle politikere, at de bruger internet til at søge informationer og andre praktiske forhold. Kun to politikere drister sig til at svare, at de også kan bruge nettet til helt private formål. Den ene af disse to er Ole Hækkerup, som bruger nettet til indkøb, finde informationer og nyheder, chatte og andet. Folketingsmedlemmernes netvaner adskiller sig på dette punkt helt fra almindelige brugerundersøgelser, hvor nettets fascinationskraft og underholdningsværdi ofte fremhæves. Folketingsmedlemmernes svar er hyppigt, at man savner tid til at gå på nettet. Dette svar skal vi ikke betvivle. Men mon ikke der også gemmer sig en skjult værdiladning - "vi er seriøse".
Er folketinget klar?
Den lave svarfrekvens blandt folketingsmedlemmerne giver tvivl om medlemmerne er klar til at møde det "digitale Danmark". Hvis folketingsmedlemmer synes, at debatten om den kommende rapport om "Det digitale Danmark" har været for sløv - så har de især selv et stort ansvar.
Bare at finde e-adresser blandt folketingets medlemmer er en krævende opgave. Kun 9 af folketingets medlemmer har angivet e-adresser i folketingets officielle adresseliste. Langt den overvejende part af MF'ernes e-adresser er indforståede bogstavskombinationer, som ikke er lette at huske. E-breve kan omdirigeres "bag kulissen" på mange snedige måder. Folketingsgrupperne bruger hyppigt ikke særligt snedige omdirigeringer - og burde som mimimum orientere sekretærer om denne omdirigering.
En god undskyldning for de mange manglende besvarelser kunne være folketingsmedlemmernes travlhed. Svarene tyder ikke i den retning: svarprocenten blandt partiformænd, ministre, udvalgsformænd og andre "kendte MF'ere" svarer til den generelle svarprocent.
